Rosenmiddag i Riddersalen
Oplev Harridslevgaard indefra, når vi serverer en lækker 3-retters middag inkl. vinmenu i Riddersalen lørdag den 1. august kl. 17.00-23.00.
Billetten inkluderer desuden et spændende foredrag med blomsterkunstner Johnny Haugaard samt adgang til blomsterudstillingen "The Rose" i slottets kostald.
I løbet af aftenen kan du få en gratis mindre tema-tatovering fra Iron & Ink (efter først-til-mølle-princippet).
Herudover vil der være mulighed for at smage den nye LE NON MOI roséchampagne, der udgives i forbindelse med Rosenfestivalen.
Efter middagen åbner baren, hvor man kan købe champagne, cocktails og øvrige drikkevarer.
Slottets ejer, Christian Stadil, byder personligt velkommen og deltager også i middagen.
Bemærk: Arrangementet finder sted i Riddersalen på 2. sal og er derfor ikke velegnet for gangbesværede.
Overnatning:
Det er muligt at bestille overnatning på Herregaarden Jerstrup, hvis I ønsker overnatning efter middagen.
Læs mere om overnatning under Rosenfestival her

På Nordfyn er der altid tid og plads til leg, sjov, oplevelser og ægte hygge - og til at være sammen!
Find mange flere gode events på visitnordfyn.dk
